Forside * Nyheder

Spilanmeldelse: FIFA 13 (PS Vita)

 


 


Hvis du læste min anmeldelse af FIFA 13 forleden, så ved du, at jeg var temmelig begejstret. Mange nye justeringer på banen og endnu flere udenfor fik spillet til at fremstå som denne generations bedste FIFA spil. Da Sony i deres VItakampagner samtidig har reklameret en del for FIFA 13, skulle man næsten forvente at spillet til den lille håndholdte kraftkarl, ville blive noget nær identisk med konsolversionerne…der tog jeg grueligt fejl.


 


Næsten som FIFA Football


Lad mig sige det ligeud, FIFA 13 på Vita har stort set intet till fælles med det “rigtige” FIFA 13. Jo, man har samme introvideo, samme musik, ens hovedmenu og opdateret spillerdatabase, men thats it. Sidder du og håber på en håndholdt version der byder på: taktisk forsvarssspil, first touch control, complete dribbling, ny spillerfysik, bedre karrieredel og sæsonspil i indtil flere onlinemodes, ja så bliver du slemt skuffet da ingen af delene er repræsenteret.


Foruden førnævnte opdateringer er spillet i bund og grund identisk med det tidligere udgivne FIFA Football. Kommentatorer, menustruktur i karrieren, grafik på banen og gameplay er stadig som taget direkte fra FIFA 11 (ja det er ikke en slåfejl, red). 


Faktisk var lighederne så store at jeg skiftede mellem FIFA 13 og FIFA Football flere gange, uden hverken at kunne se eller høre forskel når jeg spillede kampe. På forums påstår enkelte vita-ejere at de godt kan se forskel på FIFA Football og FIFA 13 Vita, jeg kan ikke og guderne skal vide at jeg har prøvet. Jeg er dødærgerlig, for jeg holder meget af FIFA serien og er glad for min Vita. Jeg mener, at både EA og især Sony burde have interesse i at levere en super fodboldoplevelse på Vitaen. Og med FIFA 13´s nye tiltag, havde EA alle muligheder for skabe et spil i konsolkvalitet på vitaen.


 


Konklusion


FIFA 13 på Vita byder bestemt på nydelig grafik, og udmærkede touchfunktioner og har du ikke spillet FIFA Football, vil du helt sikkert synes det ser flot ud. Men du skal være klar over at det i bund og grund er FIFA 11 du køber. Når EA går ud og kalder spillet for FIFA 13, ja så forventer jeg at det er så tæt på den fulde FIFA 13 konsoloplevelse som muligt. Jeg forlanger ikke at alle spilmodes skulle være til stede, men hvorfor ikke udnytte mulgheden for at lave et mere ensartet spil. Når nu EA udtaler at de vil skabe synergi mellem spillene, hvorfor så ikke gøre crossplay og crosssave til en del af spillet? Tænk hvis du kunne spille FIFA 13 på din konsol og så tage din karriere med dig i bussen eller på ferie. Hvorfor ikke give os følelsen af at sidde med konsolspillet mellem hænderne? Jeg forstår det simpelthen ikke, og jeg nægter at tro at vitaen ikke har kræfter til mere end FIFA 11. Som det er nu, bliver vi spist af med en version, der ret beset kunne have været en opdatering til det eksisterende FIFA Football, men forsøgt solgt som et nyt spil. Tag jer sammen EA!


 


Karakter: 5/10


 


Ude nu til PlayStation Vita


Udgivet af EA

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.