Forside * Nyheder

Nye billeder lækket af iPad Mini


Det lader til, at Apple ikke har helt styr på sine eksterne reparatører. Op til afsløringen af de seneste iDevices har det været lækager af dele til disse, der har informeret nyhedssultne netbrugere om, hvordan de pågældende enheder kommer til at se ud.


Nu er det lige sket igen, og denne gang er det iPad Mini, der er tale om. Vi har tidligere set billeder af iPad Mini-dele fra østen, men denne gang er det websitet Ukraniaen iPhone, der har fået fat i billeder af front og bagplade til Apples nye tablet.


Disse billeder synes at bekræfte, at skærmen kommer til at være på de ventede 7.85 tommer, men navnet iPad Mini er dog på ingen måde bekræftet. Der står bare ?iPad? på bagpladen.


Der er dog en enkelt forskel fra den iPad vi kender, som er ret interessant. Det ser ud som om, den nye mini-iPad kommer i design, der ligger mere op ad iPhone 5 end op ad iPad. Således er bagpladen sort og ikke sølvfarvet. Det ser dog ud som om, Apple holder fast i 4:3-formatet. Billedet ovenfor kan snyde lidt på grund af kameravinklen, men de andre billeder på det ukrainske site peger i retning af 4:3 og ikke 16:9.


Den nye iPad er ifølge Wall Street Journal allerede sat i produktion, og forventes lanceret senere på måneden. De fleste tech-medier gætter på 17. oktober.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.