Forside * Nyheder

Rygte: Google klar med iPad-konkurrent


Google HQ – Foto: Michael Larsen / recordere.dk


 


Google har indkaldt til et event d. 29. oktober, og rygtet går på en Google Nexus 4 smartphone og en Google Nexus 10 tablet.


Google driller både Microsoft og Apple, ved at lægge et event d. 29. oktober.


Apple ventes at annoncere deres iPad Mini her d. 23. oktober, sammen med en modificeret udgave af den store iPad. Microsoft frigiver Windows 8 her d. 26. sammen med deres Surface tablet, og Microsoft viser Windows Phone 8 frem for verdenspressen d. 29.


Hvad angår Google, så er det allerede “lækket” hvad det sandsynligvis kommer til at handle om. Google skulle være klar med deres egen iPad-konkurrent. Det skriver The Next Web.


Hvis rygterne taler sandt, så er der tale om en 10″ Android-tablet med allerseneste Android på. Det er den udgave der hedder version 4.2.


Google Nexus 10 kommer angiveligt i flere 32GB udgaver, både med og uden 3G. Displayet er 2560×1600 pixels i formatet 16:10.


 


Google Nexus 4 smartphone


I forbindelse med samme event kan vi få den næste Google Nexus telefon at se.


Telefonen bygget af LG rygtes at have en quad-core 1.5 GHz Qualcomm APQ8064 Snapdragon processor, 4.7-inch 1280 x 768 display, 2GB RAM, 16GB flashram, et 8-megapixel rear-facing kamera og et 2100mAh batteri.


Denne telefon skulle også komme med Android 4.2

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.