Forside * Nyheder

UPS – Nexus 7 leveret med for meget lagerplads


Der er ikke noget bedre end at få mere for pengene, end man havde regnet med. Og det er netop sket for den japanske Twitter-bruger, Oppese.


Oppese tweetede nemlig tidligere på dagen, at han netop havde fået leveret en Google Nexus 7-tablet, som han havde bestilt på nettet. Men i stedet for de 16GB, der skulle være ombord til lagerplads, er der i stedet 32GB. Det kan man da kalde en bonus.


Især fordi Google ikke engang har annonceret 32GB-modellen endnu.  Den er stadig på rygteplanet, men ifølge websiten Engadget kan en officiel lancering af den nye model med mere lagerplads allerede komme 24. oktober. Officielt kan man kun få 8- og 16GB-versioner. Men nu ved vi da, at er 32GB-udgave eksisterer.


Et af de største kritikker, der har været af Nexus 7, er netop mangelen på lagerplads eller alternativt et microSD-slot. Det var også den kritik, vi lagde mest vægt på i vores anmeldelse af tablet’en.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.