Forside * Nyheder

Få Hitman lige nu!


 


Hvis du skynder dig, er der kl. 2000 mulighed for at få Hitman Absolution blandt de første i verden.


Vi har netop tilbragt en spændende eftermiddag hos IO Interactive i København. Spillet vi fik præsenteret var naturligvis Hitman Absolution. Hvis du er hurtig så holder Gamestop på Fisketorvet åbent her i aften kl. 2000 så du kan få spillet før det officielt udkommer imorgen i over 100 lande.


Direktør hos IO, Niels Jørgensen kunne i øvrigt fortælle at både Elgiganten og Fona har fået nys om stuntet med Gamestop, hvorfor Fona i Fisketorvet formentlig også holder åbent, ligesom 38 ud af 40 Elgigant butikker landet over, også har valgt at holde åbent i aften.


Vi vender tilbage med en anmeldelse af spillet, men at dømme ud fra hvad vi har prøvet indtil nu og hvad vi så til præsentationen idag, så kan hardcore Hitman fans godt begynde at glæde sig.


Hitman udkommer verden over (men altså først i lille DK) til PS3, Xbox 360 og Pc tirsdag den 20. november.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.