Forside * Nyheder

Diskrete søjlehøjttalere fra Alumni


 


Den nye Mordaunt-Short Alumni 8 Tower tilføjer en ny dimension til Alumni serien af højttalere, der diskret glider ind i stuen.


Alumni 8 Tower fra højttaler-producenten Mordaunt-Short tilføjer en ny dimension til Alumni serien ved at kombinere basgengivelsen fra en traditionel størrelse højttaler med elegancen fra et slankt tårn. Alumni bygger på Mordaunt-Short?s lange erfaring indenfor akustik og fungerer lige så godt i ren stereo som i 2.1 med en Alumni 9 subwoofer og i et  multikanal system.


Alumni 8 Tower har en 25mm aluminium diskant, to CPC (Continuous Profile Cone) bas/mellemtoner og fire passive basenheder for at opnå en fuldstændig sammenhængende klang.


Ved de lave frekvenser bliver subwoofere omni-direktionelle så det er vanskeligt at bedømme hvor lyden kommer fra. Det gør det mere underholdende at se film fordi at du føler dig som en del af handlingen. Men hvis de øvrige højttalere i surround sættet rent faktisk kan håndtere de lave frekvenser bedre, så kan subwooferen benyttes udelukkende til de allerdybeste toner. Alumni 8 Tower’s større frekvensområde gør det muligt at dele Alumni 9 subwooferen ved en lavere delefrekvens, og dermed får man et mere sammenhængende lydbillede og en hjemmebiograf-oplevelse der virkelig giver dig spænding.


Ja det kan faktisk tænkes at du synes at Alumni 8 tower giver dig bas nok til at du kan undvære en subwoofer helt, lyder det lokkende fra importøren.


Med et tiltalende udseende fra alle vinkler vil Alumni 8 Tower pynte i jeres hjem.


 


Pris og tilgængelighed


Mordaunt-Short Alumni 8 koster kr. 2.995 per stk.


Forhandles igennem: hififreaks.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.