Forside * Nyheder

Spotify klar i ny version


I løbet af den næste, gode uges tid, bliver der rullet en ny version af Spotify ud til brugernes computere.


Den nye version kommer i høj grad til at være mere indholds-relateret, og vil indeholde en række nye tiltag, der gør det nemmere og hurtigere at opdage ny musik.


En ny funktion, ?Discover?, giver dig anbefalinger baseret på, hvad du tidligere har lyttet til. Men i modsætning til andre tjenester, der gør det samme, kan man med et ?Audio Preview? lige lyn-lytte til en stump musik, mens den sang, man allerede lyttede til, bliver sat på pause midlertidigt.


Samtidig får man nu også en ?Collection?, som man kan gemme sine favoritnumre i, i stedet for at lave en playliste.


Spotify lancerer nu også en slags Twitter for musik, hvor man kan følge bestemte kendis- (og ikke-kendis)-brugere på Spotify for at se, hvad den person lytter til for tiden. Hvis der er tale om en musikkunstner, får man besked med det samme, hvis den person har lagt ny musik op på Spotify.


Det kan blandt andet ske som en notification på iPhone, hvorefter man blot skal swipe en enkelt gang, så spiller sangen.


Spotify bekræftede ved samme lejlighed, at den browser-baserede version af Spotify, der p.t. er i betatest, bliver lanceret tidligt næste år.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.