Forside * Nyheder

Trådløst kvalitets-HD på vej til mobile enheder


Indtil nu har man skulle bruge et kabel, hvis man gerne vil hive fuld HD i en ordentlig kvalitet ud af sin mobile enhed, hvad enten der er tale om en tablet eller en smartphone.


Trådløse løsninger som AirPlay eller DLNA går på kompromis med billedkvaliteten, og bruger i øvrigt en hulens masse batteri. Man har kunnet benytte sig af WirelessHD, men det har primært været forbeholdt laptops og større afspillere.


Nu kommer Silicon Image imidlertid med en nye WirelessHD-sender, der ikke bare er lille nok til at putte ind i en mobil enhed, men også kræver færre kræfter og derfor passer bedre på de mobile platforme.


Ifølge websitet Engadget kan den nye sender levere 1080p i 60fps, selv til gaming, fordi latency?en kun er på 5 ms. Og de gode nyheder fortsætter: Angiveligt skulle den nye sender bruge mindre batteri end en smartphone-skærm, og bør kun tilføje ca. 60 kroner til prisen på en smartphone.


Det skal blive spændende at se, hvor lang tid der går, inden vi kan streame HD-film i fuld og god kvalitet fra vores tablets direkte til tv?et.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.