Forside * Nyheder

Microsofts Surface Pro er udsolgt


Nu er den store udgave af Surface langt om længe landet i USA, men den blev absolut ikke mødt af stor begejstring i pressen.


Anmelderne har sablet den ned for blandt andet at have en ubrugelig batterilevetid og en alt for høj pris.


Men det har det købende publikum åbenbart ikke taget sig af. I hvert fald må Microsoft melde udsolgt af Surface Pro?er i deres egen onlinebutik, og ifølge gadgetbloggen Engadget er der en hel del Microsoft-butikker, samt detailbutikker i den store elektronikkæde Best Buy, der må melde alt udsolgt. Det samme gælder kontorforsyningskæden Staples.


Microsoft ser ud til at have et uventet hit på hænderne, men man skal dog tage med i betragtningerne, at det også bare kan handle om, at firmaet ikke har leveret nok enheder til butikkerne. Det betyder jo ikke nødvendigvis, at der er tale om en storsællert.


Surface Pro kommer efter al sandsynlighed til Danmark senere i år.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.