Forside * Nyheder

SimCity Maxis: Vi har kvajet os





Galleri: SimCity 2013



 


SimCity Maxis: Vi har kvajet os


Amerikanske Maxis ruller sig om på ryggen og tilbyder et gratis spil til de hurtige. Dette for at formilde reaktionerne efter den skandaløse lancering af SimCity.


Har man købt SimCity i de første dage efter lanceringen, er det nok ikke gået forbi at man har haft store problemer med at spille spillet på grund af serverproblemer hos Maxis.


Maxis har fået så mange klager og dårlige anmeldelser på bl.a. twitter, at de nu har taget konsekvensen og tilbyder deres “borgmestre” et gratis spil.


De titler man kan vælge imellem er



  • Battlefield 3

  • Bejeweled 3

  • Dead Space 3

  • Mass Effect 3

  • Medal of Honor Warfighter

  • Need for Speed Most Wanted

  • Plants vs. Zombies

  • SimCity 4 Deluxe Edition.

Her til aften skulle alle kunder have modtaget nedenstående mail fra Maxis, hvor man har én uge til at registrere og downloade den gratis gave.


 







E-mail


Vores SimCity-borgmestre er meget vigtige for holdet her hos Maxis. Vi ved, vi har kvajet os, og vil gerne takke jer for, at I har hængt ved. De gode nyheder er, at vi nu har fået løst alle større problemer, og at brugerne virkelig nyder spillet. Vi har fået fantastisk feedback fra vore fans og ved, at mange af jer allerede har kastet jer ud i de mange sjove oplevelser i spillet, mens i udforsker alle hjørner af denne helt nye udgave af SimCity.


Som et lille bevis på vores taknemmelighed vil vi gerne tilbyde jer en gratis download af et PC-spil fra EA via Origin*. Borgmestre, som har registreret deres eksemplar af SimCity på Origin senest den 25. marts, kan senere denne uge vælge et gratis spil via en særlig indløsnings-portal i Origin?s skrivebords-klient. Vi åbner denne indløsnings-portal ét land ad gangen, så nogle af jer vil måske kunne se den lidt før andre. Portalen vil være live for alle, der har lyst til at vælge deres gratis spil, senest den 22. marts.


Vi ønsker ikke, at nogen går glip af dette gratis tilbud, så husk at du SKAL registrere dit eksemplar af SimCity senest den 25. marts, 2013, kl. 23:59 PST og sikre dig dit gratis spil senest den 30. marts, 2013, kl. 23:59 PST. Få mere information ? inklusive en vejledning i hvordan du får dit gratis spil samt en liste over de spil, der er omfattet af tilbuddet ? i vores FAQ. Vi har udvalgt nogle af de hotteste spil, EA har at byde på, så vælg ét og tilføj det til dit Origin-bibliotek på vores regning!


Med venlig hilsen,
Maxis


 


Hvad mener du?


Er det god nok kompensation for de mange problemer Maxis havde?

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.