Forside * Nyheder

Ny Xbox afsløres d. 21. maj




Indbydelsen til Xbox-afsløring. Billede fra The Verge.



 


Så er der godt nyt til fans af Xbox-universet. Microsoft løfter sløret for den nye konsol om få uger.


Den 21. maj inviterer Microsofts Xbox-team medierne ind til en særlig afsløring.


Eventet afholdes i Microsofts hovedkvarter i Redmond, Seattle, hvor Don Mattrick er vært.


En ny generation af Xbox afsløres, så slipper vi da for gætterier om hvad dette handler om. Det handler om den næste generation Xbox, som de er klar til at vise dele frem af nu, hvad Microsoft Danmark også bekræfter:


“På dagen vil vi dele vores vision for Xbox samt give en lille forsmag på fremtiden med Xbox. 19 dage senere på Electronic Entertainment Expo (E3) i Los Angeles fortsætter vi historien og giver et fuldt indblik i hele vores line up af spil og meget mere”, lyder det fra Nicolai Sønderby Knudsen, Xbox Danmark, og han fortsætter: 


“Vi er glade for endelig at kunne trække gardinet til side og løfte sløret for, hvad vi har arbejdet på den seneste tid.”


Begivenheden er kl. 10:00 lokal tid, så sæt kryds i kalenderen tirsdag d. 21/5 kl. 19:00 dansk tid. 


Glæder du dig?

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.