Forside * Nyheder

Kaleidescape åbner online-butik


Kaleidescape laver, hvad mange mener er de bedste medieservere på markedet.


De er i hvert fald oppe i entusiastklassen rent prismæssigt, også selvom man selv har skullet lægge indhold ind på serveren og lave en hel del arbejde selv. Det vil sige, indtil nu.


Hvis du er typen, der har svært ved at leve med den hårde kompression, vi ser på HD-film fra f.eks. Netflix, så er det her måske løsningen. Kaleidescape vil nemlig levere film, der fylder helt op til over 50GB, men så er kompressionen også kraftigt begrænset og man får al ekstramaterialet fra Blu-Ray-diskene med.


Af samme årsag kan disse film kun afvikles fra Kaleidescapes maskiner, men til nogle af de film, man køber, følger der en Ultraviolet-kopi, som man så kan tilgå fra devices, der understøtter denne server-tjeneste.


Uden en Kaleidescape-server (som denne skribent næppe får råd til lige med det samme) er det dog svært at vurdere, om tjenesten kan tilgås fra Danmark. Tjenesten er officielt kun tilgængelig i USA, men det er spørgsmålet om mange af de VPN/DNS-tjenester, der lader én omgå dette, fungerer med Kaleidescape. Hvis nogen blandt Recorderes læsere har information om dette, så giv endelig lyd i kommentarsporet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.