Forside * Nyheder

Netflix lukker af for offentlige udløbsdatoer


 


Nyheden om at Netflix mistede 1800 titler per 1. maj gik verden rundt. Nu er den type informationer ikke længere tilgængelige.


Rettigheder, til at vise film og tv via streaming, er noget der udløber. Ligesom TV-stationer kun må vise en film på en bestemt kanal, i et bestemt tidsrum, så har Netflix også kun retten til at vise indholdet i en aftalt periode.


Derfor vil nogle rettigheder udløbe, mens nye tegnes. Det er helt normalt for en streaming-tjeneste, om det er leje eller abonnement.


Her den 1. maj udløb en større portion rettigheder. En aftale med en amerikansk betalingskanal (Epix) udløb, og det kostede i omegnen af 1800 titler fra Netflix US-bagkatalog. En nyhed der gik verden rundt.


Informationen om at de mange titler udløb kom fra sitet InstantWatcher, en side der katalogiserer indholdet fra Netflix. Informationerne stiller Netflix selv til rådighed, via et såkaldt API.


Nu har Netflix valgt at lukke af for informationer om udløbsdato overfor tredjepart. Deres API vil fremover give datoen 1/1 2100 for alle titler.


Som begrundelse gives, at denne dato kan være unøjagtig som følge af hyppige sidste-øjebliks ændringer.


Udløbsdato vil stadig være tilgængelig for Netflix-medlemmer. Det vil sige, hvis du kan finde en Netflix-afspiller der viser den information.


 


 





Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.