Forside * Nyheder

Smarte Philips-pærer bliver smartere



 


Philips Hue LED-pærer, en serie af intelligente pærer der kan styres fra smartphone, er nu blevet endnu smartere.


De intelligente LED-pærer fra Philips er elpærer der kan styres fra smartphone og tablet.


Man kan tænde/slukke for grupper af pærer, skifte farve, indstille en timer for automatisk tænd/sluk mm. Og det vel og mærke også selvom du ikke er hjemme (hvis der er åben adgang igennem husets bredbåndsrouter).


Nu har Philips Hue, som systemet hedder, fået en ny opdatering til Apple-enhederne så det nu fremstår endnu smartere.


 


Pærene holder dig up-to-date


Gør lyset betinget af vigtige internet-begivenheder. Lyset kan være indikator for vejrudsigter, aktiekurser, sportsresultater, email, sociale medier oma.


F.eks. kan pærene indstilles til at skifte farve når der er udsigt til regn, eller blinke når der er en vigtig email i indbakken. De kan indikere når der er en ny besked fra en bestemt person på Facebook, eller skrue langsomt op for lyset mens solen går ned.


Denne service som Philips-pærene kobler sig på hedder “If This Then That”.


 


Location services


Lyset kan også baseres på hvor en smartphone befinder sig. Det betyder at lyset kan slukke automatisk når du forlader hjemmet, og tænde automatisk når du kommer hjem.


Eller hvad med et grønt lys når ægtefællen vender hjem, og et rødt lys når svigermor er i nærheden.


 


Pris og tilgængelighed


Philips Hue koster kr. 1490 for et start-sæt med 3 pærer og kontrolenheden der tilsluttes husets netværk. Ekstra pærer koster kr. 490/stk.


Den nye software (v1.1) er udkommet til Apple-enheder og hentes i App Store


Philips Hue kan også styres via Android, men de nye funktioner omtalt her ikke udkommet dertil endnu.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.