Forside * Fokus

Hver 4. voksne har nu streaming film og tv



 


Vi har på rekordtid taget streamingtjenesterne til os, og nu har mere end hver 4. voksne dansker et abonnement.


Danskerne har på rekordtid taget det voksende udbud af online film og tv til sig. Så meget at det nu er mere end hver 4. voksne dansker, i alderen 18-64 år, der abonnerer på en af de nye streamingtjenester for film og tv indhold.


Det er især fleksibiliteten og mobiliteten ved de nye streamingtjenester som vi nyder, om det så er yndlingsserien i sommerhuset, Tour de France på stranden eller bare underholdning når vi vil.


Det er ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for Telia. Den viser at det nu er hele 27 pct., af alle danskere mellem 18 og 64 år, der har abonnement på en tjeneste for online tv og film. De største fans finder man blandt de yngre mænd under 34 år, mens det nye fænomen geografisk er mindst udbredt i Nordjylland.


Streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic har en overvægt af fans blandt de yngre (18-34 år), mens fx TV2 Play har markant overvægt af brugere blandt de 50-64 årige.


Undersøgelsen viser også at vi streamer mest, når vi er hjemme. Der streames i det hele taget mest om aftenen.


?Tv-serierne har ofte overtaget bogens eller avisens rolle som let adspredelse både på rejsen og i hjemmet. På samme måde bruger mange travle familier muligheden for lige at nappe et afsnit før sengetid som en hyggelig måde at være sammen på efter aftenens arbejdsopgaver?, fortæller privatkundedirektør i Telia Mobility, Christoph Nørgaard.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.