Forside * Nyheder

Lagde 600.000 kroner for at få Waoo

 

Annonce:

En Fynbo var så opsat på at få fibernet fra Waoo, at han pungede ud med det vilde beløb.

Hvad gør man hvis man lige har bygget et nyt sommerhus, bare gerne vil have det der Waoo fiber lagt ind, men får at vide at huset ligger for langt væk til det !?

Ja, de fleste ville nok enten anskaffe en parabol eller lægge en antenne på loftet. Men Carl Evald Bakker-Jacobsen ville gerne have hurtigt internet også, og mente at Waoo var den bedste samlede løsning her. Det skriver Fyens Stifttidende.

Så han lagde 600.000 kroner på bordet, så fibernettet kunne føres frem til hans nybyggede feriehus ved Langø på Nordfyn..

Med den pose penge i hånden kunne NEF Fonden, der markedsfører Waoo i det område, få ført en fiber ud i området. Samtidig sprang 19 andre interesserede på, ud af i alt 71 mulige i det område.

Den driftige Fynbo venter dog pengene ind igen, da de er ydet fonden som et rentefrit lån i 5 år. Der afdrages på lånet efterhånden som der måtte komme flere tilslutninger på kablet.

Så hvis du har en halv million eller mere i banken, så er ideen hermed givet videre.

 


Sommerhusområdet ved Langø lå lidt for langt ude til at fiberkablet kunne nå. Foto: Google Maps.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.