Forside * Nyheder

Bøjeligt display på Samsungs ur-patent




Dette ur-design har Samsung søgt patent på



 


Samsungs patent-ansøgning viser hvordan fremtidens ur kan se ud, med bøjeligt OLED-display.


Flere elektronikproducenter arbejder på ure, smart watches, som en del af fremtidens “wearable computers“.


Samsung, Google, Apple m.fl. siges at være igang med at lave ure, eller håndledscomputere, uden at der dog er kommet nogen indikationer på hvornår de hver især ventes klar. Der holder de kortene tæt ind til kroppen. Andre, som Sony og Pebble, har allerede ure på markedet.


Samsung er en af de producenter der har været ude og fortælle offentligt at de også er på vej med ure, og nu begynder de første patent-ansøgninger at dukke op. Så nu kan vi begynde at se lidt om hvad de pusler med.


Billedet ovenfor er fra en af de patent-ansøgninger, fortæller OLED-Info, og det viser et ur-design med et bøjeligt display.


Patent-ansøgningen siger ikke noget om displaytype, men Samsung har ved flere lejligheder tidligere fremvist bøjelige OLED-displays. Som et display på en smartphone som Galaxy S4, bare bøjeligt så mere af armbåndsuret kan være display.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.