Forside * Nyheder

Her er iPhone 5C i funky farver


 


Det ser ud som om, Tim Cooks sammenligning af iPhone og iPod kommer til at holde mere stik end forventet.


Cook udtalte ved en AllThingsD-event, at Apple tidligere havde haft en strategi med iPod, hvor mp3-afspilleren kunne fås i mange forskellige priser, størrelser, formater og farver, og at denne strategi sagtens kunne overføres til iPhone.


Hvis man skal stole på nye rygter og spionfotos, er det lige præcis det, Apple gør med iPhone nu. Det starter med iPhone 5C, der bliver den første nylancerede model, der ikke er en flagskibsmodel. Men det er ikke kun priser, størrelser og formater, der følger iPod-modellen. Det ser også ud som om, iPhone 5C kommer i flere farvevalg end iPhone.


Det kinesiske website iapps.im har fået fingre i en række fotos, der viser iPhone 5C i farvenuancer, der vækker minder om de farverige iPod Nano?er. På fotoet (ovenfor) kan man også se, at iPhone 5C nok ikke bliver så svag i koderne rent hardwaremæssigt, at den ikke kan køre iOS7, for det kører telefonerne på billederne.


Derudover ser det ud som om, at man kan vælge en matchende farve som wallpaper. Billederne blev fjernet kort efter offentliggørelse, men 9to5Mac nåede at downloade dem.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.