Forside * Nyheder

Tvivl om Apples iPhone-strategi




Apple iPhone 5c



 


Apples nye strategi, med to iPhone-modeller, er kommet i fokus fordi produktionen af 5c er sænket.


I perioden op til lanceringen af årets nye iPhone-modeller, der blev iPhone 5c (billedet ovenfor) ofte omtalt som den nye billigere iPhone. En slags entry level model, bygget på sidste års teknik og svøbt i plastic istedet for glas og metal.


Men da Apple annoncerede 5c, der lod de forstå at den var alt andet end billig. Colorfull, farverig, kaldte de den, og priserne var godt nok under 5s-modellen, men ikke markant under (se de danske priser her).


Avisen The Wall Street Journal (WSJ) har nu erfaret at Apple har bedt de to fabrikker der producerer iPhone 5c, Foxconn og Pegatron, om at sænke produktionen. I første omgang her for 4. kvartal.


Produktionsnedgangen skulle angiveligt være omkring hhv. 20% hos Pegatron og 33% hos Foxconn, hvilket blot kan ses som en justering grundet lavere efterspørgsel end forventet. Men her skal dog man tænke på, at Apple traditionelt har været bagud i produktionen af nye iPhones på dette tidspunkt. At efterspørgslen plejer at være højere end fabrikkerne i Asien kan nå at følge med til.


Til gengæld melder kilder hos Foxconn, overfor WSJ, at Apple har øget produktionen af 5s her i 4. kvartal.


Så samlet set er det ikke sikkert at det får betydning for Apple og deres indtjening på “iPhone-benet” i virksomheden. Men det signalerer at Apple fejlbedømte markedet for de to iPhone-modeller.


Der viste sig at være brug for færre “plastic-modeller” og flere “luksus-modeller”.


Læs også: Anmeldelse af iPhone 5s

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.