Forside * Nyheder

Apple køber Kinect-bagmænd


Apple har købt PrimeSense, der hjalp Microsoft med at udvikle Kinect-kameraet.


PrimeSense, der har base i Israel, var de egentlige bagmænd bag Microsofts første Kinect-teknologi til Xbox. Kinect 2.0 er til gengæld udviklet af Microsoft selv.


Med overtagelsen viser Apple at de også gerne vil være med på dybdekamera-revolutionen. Det har ellers primært været tech-selskaber med interesse i gaming, der har ført an på området for dybde-kameraer.


Men hvorvidt det betyder at Apple arbejder på en art spillekonsol selv, eller bare er på jagt efter en teknologi der kan tilføre bevægelsesstyring til Apple TV, og senere deres længe rygtede TV-apparat, må tiden vise.


Ifølge det israelske medie Calcalist, så har Apple betalt 345 millioner dollar, eller ca. 1,9 mia. kroner, for PrimeSense.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.