Forside * Nyheder

Ingen 3D Blu-ray i Xbox One


Den nye Xbox kommer med Blu-ray drev, men det vil ikke være alle film du kan proppe i den.


Xbox One er den første Xbox med Blu-ray.


Xbox 360 klarer kun DVD, selvom der en overgang – under formatkrigen – også fandtes et tilbehør i form af et eksternt drev til HD DVD. Det format der endte med at tabe krigen med Blu-ray dengang.


Men med den nye Xbox One er Microsoft også hoppet med på Blu-ray, dog ikke i en komplet udgave. Hvis I hører til dem der har investeret i 3D Blu-ray film, så glem ideen om at bruge Xbox One som husets eneste afspiller under husalteret.


Xbox One understøtter nemlig ikke afspilning af 3D Blu-ray. Det fortæller en Microsoft-repræsentant til CNet. De udelukker dog ikke at det kan komme med senere.


Hvis du sidder og tænker om konkurrenten PS4 mon understøtter det, så er det nu blevet bekræftet. Sony fortæller til Engadget, at PS4 afspiller film fra 3D Blu-ray.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.