Forside * Nyheder

Seks ud af ti går på nettet via mobilen


 


Seks ud af ti går på nettet via mobilen


I dag udkom rapporten “IT-anvendelse i befolkningen 2013” hos Danmarks Statistik.


I den kan man bl.a. læse at 63% af alle 16-74-årige mobilbrugere er på nettet via deres telefon. Det er en voldsom stigning siden 2008, hvor andelen kun var blot 9%. En udvikling der naturligvis hænger sammen med udbredelsen af smartphones.


Blandt de 16-89-årige smartphone-brugere er den mest udbredte anvendelse af netadgangen muligheden for at læse og sende e-mails. 75% af smartphone-brugerne e-mailer fra telefonen. Brug af sociale medier er den næstmest udbredte aktivitet, med en andel på 63%.


Andelen af netbankbrugere på mobilen er firedoblet siden 2011 og ligger nu på 26% af mobilbrugere mellem 16 og 89 år.


 


Øvrige trends i brugen af IT 


Af øvrige trends, der kan aflæses i rapporten, er:



  • Når de yngste internetbrugere går på nettet, vælger de en bærbar pc eller en
    smartphone. 89 pct. af de 16-24-årige bruger en bærbar pc til
    internetadgang, mens 81 pct. anvender en smartphone.


  • 2,7 mio. danskere er tilknyttet en online social netværkstjeneste,
    fx Facebook, Twitter eller Instagram.


  • Mænd handler ikke længere mere end kvinder på nettet. I 2013 er det 78%
    mænd og 77% kvinder, som klikker sig til køb på internettet.


  • Andelen af e-handlende, som har købt varer fra internetforhandlere i andre
    EU-lande har ikke ændret sig over de seneste år. Andelen ligger fortsat
    på fire ud af ti internetbrugere.

Find selv flere i rapporten: IT-anvendelse i befolkningen 2013

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.