Forside * Nyheder

Linns pakkekalender: Gratis 24-bit musik





 


Highend-specialisten Linn er klar med en særlig pakkekalender. Hver dag kan du hente et musiknummer i 24-bit FLAC eller ALAC (Apple Lossless).


Engelske Linn, der er kendt for HiFi-produkter i den høje ende, har valgt en anderledes pakkekalender i år.


De har valgt at slå et slag for highend tabsfri musik, og numrene lægges ud til fri download. Linn kalder det 24-bits of Christmas.


I december, vil der hver dag frem til jul, blive stillet et nyt nummer i 24-bit hi-res audio til rådighed for download. Kvit og frit.


Der kan vælges imellem FLAC og ALAC (Apple Lossless).


For at downloade er det nødvendigt at registrere sig på hjemmesiden, samt hente og installere Adobe Air. Begge dele skal kun gøres én gang, herefter er der fri adgang til kalender-musikken, og der er ingen udgifter forbundet med at deltage.


Selvom pakkekalenderen først åbner 1. december, så er det allerede nu muligt at gå ind på siden og hente et gratis klassisk 24-bit nummer.


Linn 24-bits of Christmas

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.