Forside Nyheder

Nyt udfordrende ordspil til iPhone





 


Danske Wordbase er et nyt udfordrende spil om ord, som iPhone-brugere kan hygge sig med i julen.


Julens nye ordspil til iPhone hedder Wordbase. Spillet adskiller sig blandt andet fra andre ordspil ved at det indeholder kampelementer:


Du skal forsvare din egen base og indtage modstanderens. Du kan bruge bogstavsbomber som kan ændre slagets gang. Taktiske træk er altafgørende for overlevelse på “slagmarken” af bogstaver. Skal dit næste træk forsvare eller angribe?


Wordbase spilles på en plade af tilfældigt udvalgte bogstaver, hvor hver spiller har en base i hver sin ende af pladen. Målet er, at danne en ordkæde af korrekt stavede ord, der starter i hjemmebasen og snor sig til modstanderens base. Lykkes det, er sejren i hus. Ordkæden kan dog blive brudt, hvis modstanderen staver sig igennem den, så man er nødt til at være taktisk for at vinde.


Med mere end 340.000 manuelt opdaterede ord i ordlisten, løber man ikke ind i situationer, hvor man ikke kan spille et ord, der eksisterer, som mange andre ordspilsapplikationer har fået kritik for. Ordlisten er udviklet af specialister med mere end 30 års erfaring med krydsord.


 


 



Video for spillet, med tvillingeparret Andreas og Rune Mehlsen i hovedrollerne.


 


Et dansk spil til hele verden


Ideen til spillet kommer fra det 19-årige tvillingepar Andreas og Rune Mehlsen fra Gladsaxe (tjek videoen ovenfor), og drengene har siden arbejdet sammen med Aller om at få udviklet og lanceret spillet verden over.


Siden Wordbase blev lanceret i torsdag, er ligger p.t. på en 3.plads i den danske App Store. Det betyder, at der sandsynligvis vil blive konkurreret i Wordbase rundt om i de små hjem i julen.


Indtil videre er det kun tilgængeligt til iPhone, og login sker igennem Facebook.


 


Pris og tilgængelighed


Wordbase fås i en gratis version, hvor det er muligt at spille to spil ad gangen eller en premium-version, hvor man kan spille et ubegrænset antal spil ad gangen. Premium-versionen koster 19 DKK.


Find det i Apple Appstore 



 

Annonce