Forside * Nyheder

Microsofts underholdningschef er ude


Reorganiseringen internt i Microsoft koster flere og flere ofre.


Denne gang er det VP of Media and Entertainment, Blair Westlake, der ret pludseligt har forladt sin stilling i Microsoft. Siden 2004 har han ellers stået for at forhandle rettigheder hjem til film, tv og anden underholdning på Xbox-platformen.


De nye omrokeringer i Microsoft er ifølge Westlakes udtalelser til branchebladet Variety ?en retning, der ikke er kompatibel med mine evner og ambitioner?.


Det kan være et signal om, at Xbox efter den nye Microsoft-topchef kommer på plads, kan ende med at blive et separat firma, sådan som rygterne er gået. Eller at Microsoft Studios får mere magt.


Microsoft Studios er det produktionsselskab, som Microsoft har startet for at lave eller købe originalt og eksklusivt indhold til bl.a. Xbox-platformen. Nancy Tellum, den tidligere chef for CBS, blev sidste år ansat til at varetage dette, og der er blandt andet en dokumentarfilm om Atari og en live-action-serie baseret på Halo på vej.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.