Forside * Nyheder

Mobilbatterier med brændselsceller er på vej på markedet




Foto: recordere.dk



 


Nu bliver løftet om brændselsceller til mobilbatterier endelig indfriet.


Foreløbig er det den amerikanske gadget-butik Brookstone, der sender dem på markedet, men produktet er engelsk, så der er gode chancer for, at det også lander i Danmark på et tidspunkt.


Helt præcist er der tale om et UPP, en stor batteristang, der er koblet til en brintkapsel. Denne er lavet af det engelske firma Intelligent Energy, og blev første gang annonceret i november. Men nu er UPP rent faktisk på vej ud på butikshylderne.


UPP kan oplade en smartphone fuldt op dagligt i syv dage, fortalte Intelligent Energys repræsentant, da Recordere besøgte firmaet på CES-messen. Derefter skal man bare udskifte brint-kapslen, så kan den klare en uge mere. UPP skal altså aldrig i nærheden af en stikkontakt.


Man skal nok lige tænke sig om, inden man investerer i UPP til sin næste camping-tur. Den er ikke lige til at smide ned i en almindelig taske på grund af dens størrelse. Da vi fik den i hænderne på CES, var den første tanke, at den er ret tung. Den vejer 620 gram og er 21 centimeter lang. Det er altså lidt af en klods, der er tale om.


Men er man i lange perioder væk fra strømnettet, og vægt ikke er et problem, så kan UPP være en god idé at anskaffe sig.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.