Forside * Nyheder

Gratis Microsoft Office Online





 


Microsoft skifter navn på deres web-udgave af kontorprogrammerne. Office Online kan nu bruges fra PC, smartphone og tablet.


Det tidligere Office Web Apps skifter nu navn til Office Online.


I samme ombæring har Microsoft gjort det endnu nemmere for brugere, at få adgang til og anvende den gratis version af Office. Det eneste det kræver er en gratis Microsoft-konto, og har du allerede et Hotmail/Outlook login, kan det bruges.


Office Online kan køres fra en internetbrowser, på computer, tablet eller smartphone og der er adgang til basisudgaver af Word, Excel, PowerPoint og OneNote.


Tidligere var gratisversionen af Office integreret i OneDrive (tidligere SkyDrive), som er Microsofts onlinetjeneste til opbevaring af dokumenter, billeder, videoer, musik m.v.


Men nu åbnes der op, så der også er gratis adgang til kontorpakken Office Online via portalen Office.com.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.