Forside * Nyheder

Samsung Galaxy S5 ventes afsløret på MWC


 


Samsung har noget nyt de gerne vil vise frem på udstillingen Mobile World Congress. Noget der kræver sit eget event.


Samsung har inviteret til en afsløring af noget nyt på mobilfronten.


Det sker på et event der afholdes i forbindelse med udstillingen Mobile World Congress i Barcelona sidst på måneden.


“Unpacked 5” hedder eventet. Men det er mere end blot en præsentation af hvad Samsung medbringer med af nyt på udstillingen, for de har lagt det ind efter at selve udstillingen er åbnet. MWC 2014 åbner mandag formiddag d. 24/2, hvor Samsungs event først ligger om aftenen samme dag.


Der har tidligere været rygter fremme om at Samsung ville præsentere den nye Galaxy S5 i forbindelse med MWC, og de rygter har fået ny næring nu.


Det ventes at Samsung også er klar med næste generation af et smart ur, Galaxy Gear 2.


Recordere.dk er på MWC 2014, og dækker også Samsungs event.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.