Forside * Nyheder

5-årig fandt bagdør til fars Xbox One


Kristoffer Von Hassel (screenshot fra KGTV, en ABC 10 NEWS nyhedsstation)


 


En 5-årig knægt har afsløret et sikkerhedshul i Microsoft Xbox One. Han ville jo bare spille.


En dreng fandt en bagdør ind i hans fars Xbox One, og afslørede dermed et hul i sikkerhedssystemet omkring Microsoft Xbox One.


Det kan godt være at Kristoffer Von Hassel, fra San Diego USA, kun er 5 år gammel. Men han fik Microsofts fulde opmærksomhed, da hans far kunne fortælle at knægten havde logget på fars Xbox One for at spille. Vel og mærke uden at kende kodeordet.


Om følelsen af succes ved login: ?I was like yea!?, fortalte Kristoffer til TV-stationen KGTV, i et interview til nyhederne på ABC 10 NEWS.


 


Hov, han spiller jo de forkerte spil


Hans far fandt ham siddende og spille de spil som han slet ikke burde have adgang til. Der opdagede faren, at drengen var logget på som ham.


Da Kristoffer og hans far rapporterede fejlen til Microsoft, var knægten bange for at nogen skulle komme og fjerne deres spillekonsol. Det skete selvfølgelig ikke.


Microsoft fik derimod lavet en patch, og sendte drengen en “gavekurv” med 4 spil, 50 dollars (275 kroner) og et års abonnement til Xbox Live.


 


Nu Microsoft sikkerhedsforsker


Samtidig er Kristoffer Von Hassel blevet optaget på listen over “sikkerheds-forskere” hos Microsoft. En liste der – såvidt vides – ikke indeholder mange 5-årige.


Det er iøvrigt ikke første gang Kristoffer finder sikkerhedshuller. Han far fortæller at det er sket 3-4 gange før. Han giver ikke op så let, og prøver istedet nogle forskellige ting af. Allerede som 1-årig fandt han en vej udenom adgangskoden til fars mobiltelefon, og denne gang var det så Xbox One der stod for skud.


Hvordan knægten kom ind i fars Xbox One? – Han skrev sin fars brugernavn med et forkert kodeord, og blev promptet for et nyt forsøg. Anden gang tastede han kun mellemrum som kodeord, hvorefter konsollen pludselig lukkede ham ind.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.