Forside * Nyheder

Google Play Music kan nu streames med AirPlay

  


Det er ikke ligefrem fordi Google og Apple er gode venner.


Derfor har produkter som AppleTV generelt ikke haft andre Google-produkter ombord, andre end dem, der er essentielle, primært YouTube.


Men det ændrer sig nu. Googles iTunes-konkurrent, Google Play Music, kan nu streames via AirPlay til f.eks. AppleTV. Det sker via app?en MagicPlay fra firmaet doubleTwist. Den giver mulighed for at streame via AirPlay fra Android fra apps, der ikke har funktionen ombord allerede.


Den kan også klare mp4-videoer ifølge app-beskrivelsen. Både musikstreaming og videostreaming kræver dog, at man også installerer den gratis doubleTwist-afspiller.


Google Play Music-tjenesten er ikke åben i Danmark, men hvis man er behændig nok med IP-adresser, kan man benytte sig af skylagrings-funktionen, hvor Google lader én uploade 20.000 sange og streame dem til Android-devices ganske gratis.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.