Forside * Nyheder

Nokias nye flagskib er landet


 


Nokia benyttede Microsofts BUILD-konference til at annoncere nogle få nyheder.


Den største var annonceringen af Lumia 930, opfølgeren til den populære Lumia 925, og det internationale svar på Lumia Icon, der er ude i USA lige nu.


Den har en 5 tommers ClearBlack-skærm i fuld HD, et 20 Megapixels kamera på fronten med Zeiss-linser og så er den trådløse opladning kommet tilbage. Den blev ellers hevet ud i opdateringen fra 920 til 925, fordi den førstnævnte blev klodset og tung af det.


Det kan man ikke sige om 930?eren, der kommer i et lækkert design med metalkant, hvilket er første gang i Lumiaernes historie. En anden interessant ting ved designet er at der sidder mikrofoner på alle ledder af Lumia 930, så når man optager video, kan det ske i en slags surround.


Nokia har været lidt konservative og har ikke valgt at springe på Snapdragon 801, men holder sig til en Snapdragon 800 på 2,2 GHz. Der er 2 GB RAM og 32 GB lagerplads ombord. Den kører naturligvis med den nye Windows Phone 8.1, når den lander.


 


Billige Lumiaer


Den nye Lumia 930 kommer til salg i Europa i juni og lander i Danmark senere på sommeren. Den danske pris er endnu ikke afsløret, men den internationale pris er 599 dollar, så med skatter og afgifter lander den sikkert på omkring 4.500 kroner.


Samtidig lancerede Nokia to billige mobiler i 12-1500 kroners klassen, Lumia 630 (3G) og Lumia 635(4G/LTE), der også har Windows Phone 8.1 ombord, men noget mere begrænsede specs.


Du kan se de fulde specifikationer på Lumia 930 HER og på Lumia 630/635 HER og HER.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.