Forside * Nyheder

Samsung præsenterer to nye Smart-pærer


De var rygtet på vej, men nu er det officielt: Samsung går ind på markedet for smarte LED-pærer til hjemmet – og det også med WiFi.


Samsung har præsenteret nyheder inden for LED-lyskilder: 2 smarte LED-pærer hvor den ene styres via Bluetooth og den anden via WiFi.


Med Samsungs nye LED-pære, Smart Bulbs, kan du via en Bluetooth-forbindelse tilkoble din smartphone eller tablet til pæren og tænde, slukke eller dæmpe lyset via en app. Det eneste, som du behøver at gøre, er at installere applikationen Samsung Smart Home.


I alt kan du kontrollere 64 LED-pærer på samme tid, og nemt justere lyset fra varmt og hyggeligt til f.eks. koldt og klart lys.


Det er også muligt at dæmpe lyset ned til 10% lysstyrke. Har du i gennemsnit pærerne tændt fire timer om dagen behøver du ikke bekymre dig om at skulle udskifte pærerne i de næste ti år, da de har en levetid på 15.000 timer.


Benyttes istedet pæren der styres via WiFi, så kan lyset fjernstyres. Det er muligt at tænde og slukke lyset i hjemmet uanset, hvor du befinder dig, hjemme som ude.


 


Pris og tilgængelighed


Samsungs nye smarte LED-pærer kommer i butikkerne i løbet af september.


Prisen er endnu ikke fastlagt.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.