Forside * Nyheder

X Factor-effekt i WiMP


 


Anthony Jasmins ?Do Ya? er mere populær på musiktjenesten WIMP end Seebach og Avicii.


I fredags blev vinderen af årets X Factor fundet. Gruppekategorien og Blachman løb for allerførste gang med den eftertragtede titel.


Vindergruppen Anthony Jasmin og de to øvrige finalister fik umiddelbart efter showet hver deres vindersang udgivet og dét var noget, der kunne mærkes i musiktjenesten WiMP.


Vindersangen ?Do Ya? er strøget direkte ind på en 3. plads på tjenestens Top 100, kun overgået af Medinas ?Jalousi? og Hedegaards ?Happy Home?.


Dermed slår de etablerede navne som Rasmus Seebach, Avicii og Stine Bramsen. 


“Det er vildt, at nummeret på så kort tid er blevet så stort et hit. Men samtidig er det virkelig også en god popsang med en dejligt sommerpoppet og tidstypisk lyd, så på den måde er det ikke så overraskende igen, at det hitter. Og så hjælper det selvfølgelig også, at Anthony og Jasmin var nogle så charmerende X Factor-vindere”, siger Jonas Kleinschmidt, musikredaktør hos WiMP.


Lucy Mardou og hendes vindersang ?The Switch? er på en 23. plads, mens Henriette Haubjerg og hendes vindersang ?Oblivion? er på plads 32. 


Tjek WiMP Top 100 her

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.