Forside * Nyheder

Blad: Fokus på høje priser hos Leasy




Leasy’ lager. Foto: recordere.dk



 


Magasinet Forbrugerrådet Tænk sætter i det seneste blad fokus på priserne hos Leasy. Eksempel giver 4 gange højere pris på et Samsung TV.


Ring efter Peter, og betal fire gange så meget for det nye Samsung TV.


Sådan et eksempel har Magasinet Forbrugerrådet Tænk fundet frem, til det seneste blad (Maj 2014) der udkommer i dag. Det skriver BT.


Leasy har nemlig fundet en god fidus, der får deres tilbud til at se bedre ud end de i virkeligheden er. Dette vel og mærke helt lovligt.


 


Høj kontantpris


Når der handles med Peter, lokkes med muligheden for at afbetale med afdrag per måned. Dette kombineret med at “Peter” kommer forbi med varen, og hjælper med installationen og evt. ophæng, og det giver et produkt som mange gerne vil betale ekstra for.


Ved en afdragsordning (et forbrugerlån) skal der oplyses ÅOP (årlige omkostninger i procent). Dette overholder Leasy. Men ved at sætte kontantprisen unaturligt højt, i forhold til markedspriserne, så opnår de at ÅOP virker lavere.


“Vi har fri prisdannelse i Danmark, så firmaerne kan sætte deres priser, som de vil. Det synes vi selvfølgelig er godt”, fortæller Seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen til BT, og fortsætter:


“Men tricket her er, at L?easy og D:E:R ved at sætte deres kontantpris kunstigt højt får de årlige omkostninger i procent ved finansiering til at se lavere ud, og dermed slører de for forbrugerne, at der er tale om et prismæssigt rigtig dårligt lånetilbud”,


 


Op til 4 gange højere pris


Ved et pristjek af Leasy og D:E:R (begge en del af samme koncern), fandt Tænk priser på et Samsung 8-serie Smart TV der var mere end 4 gange højere på afbetaling hos “Peter”, end ved køb kontant på nettet og i butik.


En iPhone 5s blev 2,5 gange dyrere på afbetaling hos “Peter”, end ved køb på nettet.


Vicedirektør i Leasy, der også hedder Peter (Schou Jørgensen), udtaler bl.a. til Magasinet Forbrugerrådet Tænk, at kunderne “har en klar opfattelse af, at der er den rette sammenhæng mellem pris og ydelse” og at Leasy’ priser ikke “ligger langt over konkurrenternes”.


Tænks pristjek er da heller ikke en sammenligning med et konkurrerende afbetalingsprodukt, men derimod håndplukkede eksempler “billigst mod dyrest”. Dertil kommer at “Peter” leverer og installerer.


 


 







Eksempler på prisforskelle


Samsung UE55F8005 Smart TV


Elgiganten.dk kontantpris: kr. 9.999,- (inkl. levering)


L?easy kontantpris: kr. 20.999,- (kr. 795,- for levering og installation)


L?easy finansiering: kr. 43.053,- (samlet beløb der skal betales tilbage inkl. levering og installation)


D:E:R kontantpris: kr. 21.795 (inkl. levering og installation)


D:E:R finansiering: kr. 43.159,- (samlet beløb der skal betales tilbage inkl. levering og installation)


 


Apple iPhone 5S, 16 GB


Befro.dk kontantpris: kr. 4.849,- (inkl. levering)


L?easy kontantpris: kr. 6.999,- (kr. 395,- for levering og installation)


L?easy finansiering: kr. 12.140,- (samlet beløb der skal betales tilbage inkl. levering og installation)


D:E:R kontantpris: kr. 7.395,- (inkl. levering og installation)


D:E:R finansiering: kr. 12.175,- (samlet beløb der skal betales tilbage inkl. levering og installation)


Kilde: Tænk / BT

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.