Forside * Nyheder

Office 365-brugere får 1TB i skyen gratis


Microsoft vil ikke lade Google løbe med alle sky-kunderne.


Google dumpede for nylig priserne for lagerplads i skyen, så man kan få 1TB lagerplads i skyen for 10 dollar om måneden. Det er der ikke ret mange af de andre skytjenester, der kan være med på.


Men Microsoft forsøger alligevel. De vil endda give dig 1TB gratis lagerplads ? hvis du altså er abonnent på Office 365. Det bliver simpelthen inkluderet i den abonnementsbaserede Office-pakke, der tidligere kun indeholdt 20GB gratis lagerplads.


Microsoft har allerede annonceret et lignende tiltag for businesskunder, men nu kan private brugere af Office 365 også få glæde af den store himmelrums-harddisk. Tilbuddet vil lande hos brugerne indenfor en måneds tid.


Samtidig annoncerede Microsoft, at deres OneDrive-tjeneste nu tilbyder 15GB gratis plads mod 7GB tidligere, og samtidig har firmaet sænket priserne på 100GB- og 200GB-løsninger til hhv. 2 og 4 dollar pr. måned.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.