Forside * Nyheder

CinemaxX udvider med 4 sale


 


Flere film på vej. CinemaxX-biografen i København udvider med hele fire nye digitale sale.


For at kunne tilbyde et bredere udbud af film udvider CinemaxX København og får 4 nye digitale sale inden udgangen af 2014.


CinemaxX bliver nu større, og udvider kapaciteten for at kunne vise flere forskellige film samtidig.


Fire nye digitale sale med høj standard indenfor både teknik og komfort, bringer det samlede antal sale op på 14 i Fisketorvets bif. Det er ca. 400 nye pladser.


“Vi oplever i stigende grad, at vi må tage film af programmet, selvom der stadig publikum til dem”, fortæller direktør i CinemaxX, Kim Brochdorf, og fortsætter:


“Med de 4 nye sale, sikrer vi, at vi altid har både pladser samt repertoire til både det unge publikum, der vil se aktuelle film på premieredagen samt det typisk lidt ældre publikum, som lige skal finde plads i kalenderen til en biograftur”.


De 4 nye digitale biografsale opføres i 2 etager indenfor biografkompleksets foyerareal. De eksisterende sale berøres ikke af ombygningen.


Arbejdet med ombygningen varer fra juli til december, så de er klar til julens film. Biografen er åben som normalt mens det står på.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.