Forside * Nyheder

HBO nærmer sig 400.000 kunder i Norden


 


HBO Nordic skønnes at have omkring 75.000 kunder i Danmark, viser tal fra erhvervsmediet Bloomberg.


Selvom streaming-tjenesten HBO Nordic har langt op til konkurrenten Netflix i abonnenter, så nærmer de sig 400.000 kunder.


Det er erhvervsmediet Bloomberg der bringer en artikel om HBO-koncernen, hvor i de nævner at HBO Nordic, der opererer i Danmark, Norge, Sverige og Finland, har 380.000 abonnenter. Et tal som HBO dog hverken ville be- eller afkræfte.


Da Danmarks befolkning udgør ca. 20% af det marked, må HBO skønnes at have ca. 75.000 kunder i Danmark.


Netflix skønnes at have omkring 600.000 abonnenter i Danmark, og omkring 3 mio. i hele Norden. Men HBO har ikke udsigt til at nå Netflix størrelse med nuværende indhold, vurderer flere analytikere.


“HBO?s store udfordring er, at de er svage på indhold til børn, og det gør nok, at mange børnefamilier vælger Netflix frem for HBO. Hvis HBO kan komme med noget mere indhold til børn, gerne fra Disney, tror jeg, at det kan få stor indflydelse for deres markedsposition”, vurderer teleanalytiker John Strand overfor Mediawatch.


Claus Bülow fra FutureTV er enig:


“En total på omkring 380.000 HBO-abonnenter i Norden er ikke helt ved siden af. Det er en syvendedel af, hvad Netflix formentlig har i Norden, hvilket jeg skønner, er ca. tre millioner abonnenter i alt”, fortæller han til MediaWatch.


Han mener at HBO?s lavere markedsandel også er et resultat af en fejlvurdering af eget brand og streaming-tv som fænomen. HBO lagde ud med en binding på 6-12 måneder (6 måneder i Danmark) og i begyndelsen også en højere pris end Netflix.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.