Forside * Nyheder

Windows Phone 8.1 på vej ud til Lumiaer


Nu kan du snart begynde at tale med Microsofts svar på Siri, hvis du har en Lumia.


Din samtale med Cortana skal dog foregå på engelsk, og du skal sætte din lokationsindstillinger til USA. Du vil også få svært ved at bruge den til danske søgeresultater, men hvis du kan leve med f.eks. at bruge din kalender på engelsk, kan Cortana være utrolig hjælpsom, når der skal oprettes en ny aftale eller lignende.


Men ellers er den nye update fyldt med mange andre gode sager, såsom flere muligheder for at skræddersy såvel forsideskærmen og den nye People Hub. Live Tiles på forsideskærmen kan meget mere og kan sættes i alle mulige størrelser nu.


Der er også nye foto-apps, et nyt keyboard med mulighed for at forstå gestikulationer og opdateringer til Office i telefonen.


Foreløbig er opdateringen altså kun på vej ud til Nokia Lumia-modeller, så hvis du har en sådan, kan du begynde at kigge efter opdateringen i dine indstillinger.


OPDATERET: Til at begynde med er det kun Nokia Lumia 625 og 925, der har fået opdateringen i Danmark. Men vores kilder hos Microsoft fortæller os, at opdateringen er på vej til endnu flere Lumia-modeller.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.