Forside * Nyheder

AnandTech-stifter skal arbejde for Apple


AnandTech har været et af de mere respekterede techsites, siden det startede helt tilbage i 1997.


Dengang var Anand Lal Shimpi (bill.) blot 14 år gammel, men hans grundige og nysgerrige vinkel på teknologi og især grej-anmeldelser fik tech-interesserede læsere til at flokkes til sitet, især efter dot.com-boblen omkring årtusindeskiftet.


Men nu vil Anand ikke lege med længere. I et lang og følelsesladet blogindlæg på AnandTech.com fortæller han, at han forlader tech-medierne fuldstændig og at det efter næsten 18 år er tid til forandring.


AnandTech forsvinder dog ikke. Ryan Smith overtager som chefredaktør, så man må forvente at sitet stadig kommer til at holde fanen lige så højt som da de for nylig afslørede bl.a. Samsung og HTC i at fuske med deres smartphones? CPU-cyklusser, sådan at de benchmarkede højere, end de egentlig kunne levere.


Derfor er det måske ekstra interessant, at Anand Lal Shimpis næste arbejdsplads hedder Apple. En repræsentant fra Apple har bekræftet over for Re/Code, at de har ansat Anand, men vil ikke komme med detaljer.


Anand skal dog næppe stå for kvalitetssikringen på iPhone. Med hans erfaring er det formentlig mere sandsynligt, at han enten skal have en kommunikations/marketing-rolle eller skal hjælpe med udviklingen af nye content-produkter.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.