Forside * Fokus

Baggrund: Lyngdorf og Knopfler om Loudness War


Lyngdorf og Knopfler fortæller om Loudness War. Video: recordere.dk


 


Hvad er Loudness War, og hvorfor er musikinteresserede som Peter Lyngdorf (Steinway Lyngdorf, Hi-Fi Klubben, DALI m.fl) og guitarist Mark Knopfler fra Dire Straits så interesseret i det emne?


Begrebet “Loudness War” henviser til en særlig “konkurrence” indenfor musikudgivelser, der handler om at få populær-musikken til at lyde højt. Dette gøres ved at fjerne dynamik – øge loudness – og derfor er det blevet kendt som “krig på loudness”.


Men den manglende dynamik påvirker oplevelsen af musikken på flere områder, og har ifølge musikinteresserede en negativ indvirkning på musikoplevelsen.


En af dem der er ude med riven efter musikindustrien er Peter Lyngdorf, manden bag Hi-Fi Klubben, DALI, Lyngdorf Audio og medstifter af Steinway Lyngdorf.


Selvom man kan hæfte mange betegnelser på Peter Lyngdorf. Forretningsmand, HiFi-entusiast så kalder han sig selv for musikelsker. Det er først og fremmest kærlighed til musikken, der driver hans interesse for at bekæmpe dårlig musik.


Han medgiver gerne at hvis musikindustrien får held med at fortsætte som nu, så bliver det svært at sælge gode højttalere og musikanlæg. Men som han siger, det vil bringe en dansk eksport på 30 mia. årligt i fare. Altså den dag at ingen gider “rigtige” højttalere mere, og nøjes med andre måder at lytte til musik på andre måder.


Peter Lyngdorf er gået i spidsen for foreningen Nordic Dynamic, der har til formål at få kvaliteten tilbage i musikken, via forskellige tiltag.


Denne video handler dog ikke om Nordic Dynamic, men om baggrunden for hvorfor de ser nødvendigheden af at gøre noget nu. Forsøge at råbe nogen op. På videoen forklarer Lyngdorf, med Mark Knopfler som “gæst”, hvad han mener er gået galt med udviklingen i musikindustrien.


Deres budskab er at dette ikke handler om hardcore HiFi, men om en påvirkning af selv helt almindelig populær-musik, der lyttes på hvad der nu end er til rådighed.


 


Se også: Klumme om Loudness War og lydmix med en musikers øjne

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.