Forside * Nyheder

Ingen dansk stemmestyring i Xbox One


 


Når Xbox One officielt udkommer herhjemme på fredag, er det uden dansk stemmestyring.


Da Xbox Ones danske lancering sidste år blev udskudt næsten 1 år, var det med argument om,  at man bl.a. ville arbejde på langt bedre stemmestyring – vel at mærke på vores modersmål.


Nu tyder meget dog på at forsinkelsen ikke har hjulpet på stemmestyringen, faktisk tvært i mod. Når Xbox One udkommer herhjemme på fredag vil den nemlig ikke forstå et hak dansk. Man skulle så mene, at det vil være muligt at tale engelsk til konsollen i stedet, men i følge Gamereactor er dette ikke tilfældet, idet stemmestyringen angiveligt bliver slået helt fra når du vælger dansk brugerflade.


Vi venter på at modtage en Xbox One til test og vender tilbage med en anmeldelse af konsollen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.