Forside * Nyheder

Sådan vil Google sikre en god Android TV-oplevelse


Google vil sætte strengere krav til de apps, der skal ud på Android TV-platformen.


Det står klart efter Google i al ubemærkethed har ændret på betingelserne for udviklere, der lægger apps i Play Store. Det skriver Android Police.


En ny passus angående Android TV lyder ?Før apps distribueres til Google Play Butik på Android TV-enheder, undersøger vores team brugbarheden af sådanne apps med en DPAD (apps) og Gamepad (kun spil) og vurderer kvaliteten i henhold til andre retningslinjer.?


Kompatibiliteten med hardware er en naturlig ting at tjekke, men Google er ikke særlig specifikke, når det gælder, hvad de ?andre retningslinjer? gælder.


Men det har altid været nemmere at få en app ombord i Google Play Store, end det f.eks. har været hos Apples App Store, der stiller en hel del flere krav. Hvor Apple skal godkende apps først, trækker Google kun en app tilbage, hvis der opstår problemer. Men Android TV-apps skal altså forhåndsgodkendes.


Når Google vælger at tage skridtet på præcis Android TV-platformen, skyldes det efter alt at dømme, at Google vil sikre en god Android TV-oplevelse.


Firmaets sidste forsøg på at penetrere tv-markedet, Google TV, var ingen succes. Med Android TV forsøger Google nu i stedet med en strategi, hvor Android er selve styresystemet i TV?ets smart-TV-del. Foreløbig er Sony, Philips og Sharp sprunget med på Android TV-vognen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.