Forside * Nyheder

Blockbuster.dk er åben, her er priserne




Blockbuster vises frem. Foto: recordere.dk



 


I dag er der premiere på danske nye streaming-tjeneste: blockbuster.dk


Filmleje via streaming er ikke nyt, men i dag åbner TDC-koncernen for deres seneste af slagsen.


Den kommer til at hedde Blockbuster, og vil blive tilgængelig fra smart-tv, smartphones, tablets, computere mv.


Det er ikke alle afspillere der er med fra starten. I dag åbnes for Samsung Smart TV (årgange 2012-14), PS4, Apple iOS og Android.


Det er planen at Blockbuster skal være tilgængelig på alle primære smart-tv, og de næste i rækken til at få Blockbuster bliver LG, Sony, Panasonic og Philips, sammen med Google Chromecast og Sony PS3.


Her ved lanceringen er der 5.000 film, heraf 7-800 danske titler. Antal titler ender på minimum 6.500, når filmtjenesten er fuldt udbygget.


Lejeperioden for film er 2 døgn. Filmene vil også kunne gøres tilgængelig offline, så de kan tages med på farten hvor der ikke er netforbindelse.


Der tilbydes enkelt login via Facebook eller e-mail. Velkomst-gaven er 3 udvalgte film.


Premieren er i dag onsdag d. 10/12 kl. 10:00 for film-delen, mens tv-serierne kommer med fra januar.


Se mere på Blockbuster.dk


 


 




Galleri: Billeder fra lanceringen af Blockbuster. Foto: recordere.dk


 


 


Priser


Leje



  • Premium premiere film kr. 49,-
  • Standard premiere film kr. 39,-
  • Premium katalog film kr. 29,-
  • Standard katalog film kr. 19,-

Køb



  • Premium premiere film kr. 169,-
  • Standard premiere film kr. 139,-
  • Katalog film fra kr. 79-119

Køb af serier



  • Komplet sæson fra kr. 100-250
  • Afsnit fra 9-25 kr.

Klippekort



  • Klippekort til 3 film fra kr. 99,-

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.