Forside * Featured

Efter 10 uger: Samsung retter kritisk Netflix-fejl i deres tv


Flere har savnet et fungerende Netflix i over 2 måneder i deres Samsung TV.

 

Samsung har nu udsendt en ny software til deres H7005 tv-modeller, som retter “nw-4-8 fejlen” og giver kunderne deres Netflix-app tilbage.

I de seneste 10 uger har en række ejere af Samsungs topmodeller TV måtte undvære adgang til Netflix.

Fejlen ramte især blandt ejere af Samsungs 7-serie TV, både HDTV og UHD.

Det er modellerne H7005 (HD) samt HU7505, HU7105 og HU7205 i 4K UHD, men der var også en enkelt rapport fra en ejer af et 6-serie HU6905.

Ejere af Samsungs 8-serie så derimod ud til at gå fri.

 


Billede fra bruger Nexeren i recordere.dk forum.

 

Nu kommer der rettelser

De Samsung-kunder der blev ramt af fejlen oplevede at deres Netflix adgang blev helt ubrugelig, og blot svarede med fejlkode nw-4-8 (billedet ovenfor).

Nu er software-opdateringen, der ser ud til at løse problemerne på tv-model H7005, dukket op. Det skriver FlatpanelsDK.

Samsung er ikke kommet med nogen officiel udmelding, hverken på hvad der er årsagen til grå hår hos kunderne, eller hvorfor det har taget så lang tid at udbedre.

Ny software kan findes på samsung.dk, ved at søge efter modelnummer og vælge “support” + “firmware”.

Oplever du stadig problemer med Netflix på Samsung TV, så kan deres support kontaktes på telefon: 70 70 19 70.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.