Forside * Nyheder

Forbrug.dk – nu også for butikker

 


Forbrugerinformation målrettet erhvervsdrivende. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er klar med hjælp til butikker og webshops.

Har kunden krav på at få pengene retur? Hvad er der præcist lovet med en ”garanti”? Og hvor mange forsøg har butikken til at reparere en defekt vare?

For erhvervsdrivende kan der være mange regler at holde styr på, i forhold til kundernes rettigheder. Det vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu gerne hjælpe med.

”Vi ser et behov for bedre information om forbrugerbeskyttelsesreglerne til de erhvervsdrivende. Det sker, at forbrugere kontakter vores Forbrugerhotline med spørgsmål til et køb, hvor det viser sig, at den erhvervsdrivende har misforstået eller ikke kender til reglerne”, fortæller vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Niels Beier.

På den baggrund lancerer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et område på den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, målrettet virksomheder.

“Heldigvis er der mange dygtige erhvervsdrivende, som har rigtig godt styr på reglerne, men vi ser også eksempler på det modsatte. Det er klart, at klagesager ofte kan undgås, hvis både forbrugeren og den erhvervsdrivende er godt inde i reglerne, så det giver god mening at målrette forbrugerinformationen mod begge grupper”, slutter Niels Beier.

Den nye portal for butikker kan findes: her.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.