Forside * Featured

LEGO Dimensions vil udfordre Skylanders

-

 

Annonce:

Karakterer fra Ringenes Herre, The LEGO Movie, Troldmanden fra Oz, Tilbage til fremtiden m.fl. mødes i det nye spil der blander spillekonsol og LEGO.

Spillet Skylanders blev populær på at have flere dimensioner, der blander fysiske figurer med et konsolspil, og senere i år får de konkurrence fra LEGO.

Spillet LEGO Dimensions vil inddrage karakterer fra Ringenes Herre, The LEGO Movie, Troldmanden fra Oz, Tilbage til fremtiden m.fl. i spillet.

Disse ikoniske helte skal for første gang i et LEGO-spil forene kræfterne og kæmpe i verdener udenfor deres egen.

Med i begynder-pakken er klodser til “LEGO Gateway”, en magisk ring der i Stargate-stil benyttes til at bringe figurer ind i spillet. Pakken indeholder også Gandalf fra Ringenes Herre, Batman, Wyldstyle fra The LEGO Movie samt batmobilen.

 

 

Det fysiske LEGO blander sig med det virtuelle

Fans af LEGO vil kunne blande leg fra den fysiske verden med den virtuelle, og i den nye digitale LEGO-by “Ninjago City” er der ingen begrænsninger på hvad der kan bringes i spil.

“LEGO Dimensions er ulig noget vi lavet før. Det udvider leg med LEGO til spil i den digitale verden med alle de karakterer, humor og action som et konsolspil kan byde på, i kombination med LEGO modelbyggeri”, fortæller Niels Jørgensen, ansvarlig for digitale spil hos LEGO.

Hvis man synes at det kunne være sjovt at sætte skabningen Gollum fra Ringenes Herre ind bag rattet i Delorean-bilen fra Tilbage til fremtiden, så er det muligt.

Spillet vil senere kunne udvides med tilkøb af udvidelsespakker til nye levels, teams og anden sjov.

Hvis det lyder som et spil der kunne friste, så tag et kig på den officielle lanceringsvideo herunder. Det er “extended cut” udgaven da den er bedre end den nedklippede korte version.

 

 

 

 

Tilgængelighed

LEGO Dimensions udkommer d. 27. september 2015 til:

Microsoft Xbox 360, Xbox One, Sony PlayStation 3, PlayStation 4 og Nitendo Wii U.

På æsken står 7-14 år, men det lyder som et spil for legebørn i alle aldre.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.