Forside * Featured

DR TV bliver personlig i ny Apple-app

-

 

Adgangen til DR TV fra Apple-enheder byder på flere nyheder. Nu med personlig login mm.

Danmarks Radio har i dag udsendt en ny app til Apple iOS, der giver brugere af iPhone og iPad flere muligheder for at forbruge DR TV.

Blandt en af nyhederne er understøttelse af login der på tværs af mobil, tablet, computer og tv skal gøre oplevelsen mere personlig. Login kan ske med et DR login, Facebook og Google+.

Logget ind vil der være adgang til en ny “Seneste sete” sektion. Med din egen Senest sete liste finder du hurtigt de programmer, som du ikke blev færdig med at se. Du kan også se, hvor langt du nåede i de enkelte programmer.

Login giver også adgang til en favoritter-liste. Marker dine favorit-programmer og find dem samlet i din personlige liste

En anden ny sektion frister med “Repremierer”, hvor du kan se særligt udvalgte programmer fra DRs arkiv.

 

Pris og tilgængelighed

DR TV er betalt af medielicensen, så der er ikke udgifter forbundet med brug af denne app.

Find DR TV i Apple App Store

 

DR TV på iPhone og iPad tilbyder:

  • Se alle DRs tv-kanaler live
  • Se tidligere programmer i 7-90 dage efter udsendelse på en af DRs tv-kanaler
  • Se forpremierer på udvalgte programmer
  • To særlige børne-tv-universer: DR Ultra og DR Ramasjang
  • NYT: Bliv fristet af REPREMIERER-zonen, hvor du kan se særligt udvalgte programmer fra DRs arkiv
  • NYT: Log ind til nye muligheder på tværs af enheder (mobil, tablet, computer og tv) via dit personlige DR-log ind, Facebook eller Google+.
  • NYT: Favoritter: Marker dine favorit-programmer og find dem samlet i din personlige liste
  • NYT: Seneste sete: Med din egen Senest sete liste finder du hurtigt de programmer, som du ikke blev færdig med at se. Du kan også se, hvor langt du nåede i de enkelte programmer.
  • Hent inspiration fra DRs egne anbefalinger eller listen over Mest sete programmer
  • Søg blandt alle programmer i DR TV
  • Sorter indhold alfabetisk eller på de enkelte tv-kanaler
  • Programoversigt for flere end 120 danske og udenlandske tv-kanaler
  • I programoversigten kan du både læse om DRs programmer og hoppe direkte til programmet
  • Hop mellem indslag i bl.a. DRs nyhedsprogrammer
  • Del programmer via Facebook, Twitter, sms eller mail
  • Se indhold på en stor skærm via det indbyggede Airplay
  • Betjening og indhold er optimeret for blinde og dårligt hørende

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.