Forside * Nyheder

iOS9: iTunes Match håndterer 100.000 sange

-

itunes-match-betaHvis man hører til dem, der tilbage i nullerne konverterede alle sine cd’er til mp3-filer, har man måske haft glæde af iTunes Match.

Apples tjeneste, der erstatter mp3-filer i ens iTunes-samling med filer fra iTunes-serverne, kan ofte levere en bedre kvalitet end de mp3-filer, man lavede for mange år siden.

Annonce:

Problemet for folk med store musiksamlinger har dog været, at der var et loft på 25.000 sange. Det lyder måske af meget, men det er faktisk kun lige over 2.000 cd’er, og der findes mange musikfans, der havde langt flere end det, da de gik i gang med konverteringsprocessen.

Det anerkende Apple nu. ITunes-bossen Eddy Cue har på Twitter annonceret, at Apple nu hæver loftet, sådan at man kan køre 100.000 sange ind over iTunes Match.

Forøgelsen ved ske i forbindelse med lanceringen af iOS9, der kommer til efteråret. Eddy Cue bekræfter også, at Apple Musics iTunes Match-lignende funktion kommer op på 100.000 samtidig. Den vil dog have loftet på 25.000, når den lanceres i morgen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.