Forside * Nyheder

Masser af VR-spil på vej til PlayStation

-

Morpheus1

Der er mere end 30 VR-spil på vej til PlayStation-platformen.

Annonce:

Det er meldingen fra Shuhei Yoshida, der er chef for Sony Worldwide Studios. Han har fortalt Wired, at når Sonys VR-brille, Project Morpheus, bliver sluppet løs i starten af 2016, vil der være masser af VR-spil til PlayStation, man kan kaste sig over.

Men lige nu er der altså mere end 30 spil under udvikling, så selvom de ikke alle vil komme ud ved lanceringen af Morpheus, vil der være masser at vælge imellem i tiden efter lanceringen.

Ifølge Adam Boyes, der tager sig af udvikler-relationerne hos Sony, er udviklerne i øvrigt igang med nærmest at genopfinde konsolspillene. I følge Boyes holder de traditionelle spilgenrer ikke længere. Udviklerne har angiveligt rystet posen grundigt, fordi der er mange nye muligheder, når man arbejder med Virtual Reality.

Sony holder pressemøde på E3 senere idag, hvor vi måske kommer til at høre mere til Morpheus og de mange spil.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.