Forside * Nyheder

Apple iOS9: Vælg streaming kvalitet på musik

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Apple Music tillader ikke bruger-valg af musikkvalitet. Men det ændrer sig i iOS9.

Vi ved hvad der er bedst for vores brugere, og derfor behøver de ikke bekymre sig om hvilken kvalitet som musiktjenesten streamer i til de enkelte enheder. Det har vi valgt for dem.

Det lyder som noget der hører 00’erne til, men ikke desto mindre er det Apple Music anno 2015. Det skriver The Verge.

Annonce:

Her har Apple valgt at iPhone-brugere på mobildata skal have en lavere kvalitet end når de er på WiFi. Men det er ingen mulighed for at sige “hey, jeg har et mobil-abonnement med rigeligt data, stik mig den bedste kvalitet”.

Apple Music streamer i op til 256 kpbs AAC, og den kvalitet vil iPhone-brugerne også gerne kunne vælge, uanset om de er hjemme eller på farten.

Der er nu lyttet til kritikken fra Apple HQ i Cupertino og den kommende iOS9 vil give mulighed for at vælge om musik-streaming på farten skal være “mobil” eller “high quality”.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.